Mirrors

I morges stod jeg tidligt op sammen med min familie, der skulle afsted til skole og arbejde. Det var mørkt udenfor, og det gik op for mig, at julen nærmer sig. Der er stadig lidt tid endnu, men de mørke morgener med morgenradio, stearinlys og te får mig til at glæde mig helt utrolig meget.
Lidt sjusket i tøjet med vildt hår og ingen make-up stod jeg på bussen mod Frederikssund station. Bussen var fyldt op med unge lidt ældre end mig, - på vej til deres gymnasium. Der var sket et trafikuheld, så vi holdt stille i lang tid. Jeg stod op, prøvede at stå med ryggen til så mange af de unge som muligt, for jeg vidste, at jeg lignede et lig, selvom jeg før havde været ligeglad. Jeg kom til at tænke på næste år, når det ville blive min tur. Christianshavns Gymnasium. Jeg glæder mig utrolig meget. Omkring en time med tog frem og tilbage, men det er spændende. Jeg skal rent faktisk gå i skole i København. Mig, Nanna Drews, hvor det vildeste indtil videre har været en privatskole med 200 elever (og så selvfølgelig Askov Efterskole). Jeg glæder mig til at komme til et sted, hvor ingen kender mig (igen..). Jeg har lært meget om mig selv den sidste tid, og hver gang jeg starter op et nyt sted, kan jeg starte op som den Nanna, jeg er lige på det tidspunkt. Det lyder underligt, og selvfølgelig vil jeg have nogen éns træk og meninger gennem hele livet, men jeg kan mærke, at min stil og mine meninger virkelig er blevet rusket lidt rundt på grund af alle de nye indtryk og mennesker, som jeg har mødt.

Hvordan kan man vide, hvem man helt præcist er? "Bare vær dig selv." - Men hvordan er man det? Jeg ved da godt nogenlunde, hvordan jeg er.. men jeg er mange ting, og det kan til tider være ret forvirrende, og hvad nu hvis det er lige så forvirrende for andre, som det er for mig? Og hvordan vil jeg udtrykke mig selv og mine meninger? Der er mange ting, som jeg tænker over lige for tiden, men jeg kan også mærke, at brikkerne stille og roligt falder på plads. Hvor jeg før havde ingenting, har jeg nu lidt at bygge med, og så må vi se, hvad jeg kan udrette med det. Kære alle, undskyld hvis jeg forvirrer jer, og måske opfatter I dette forskelligt, men det er kun godt. I opfatter det vel, som I selv kan sætte jer ind i det.

Forresten så må I ikke tro, at jeg ikke er glad for min efterskole (jeg elsker det virkelig!!), men jeg glæder mig virkelig også bare til at være ung i København og møde en masse nye spændende mennesker, som måske hjælper mig på vej til at forme 'mig'. Jeg håber, at I forstår - kys.