I går lå jeg længe i min seng og vendte og drejede mig, mens jeg ventede på, at jeg ville falde i søvn. Jeg kunne ikke overskue at ligge der i mørket, helt vågen, med en ubehagelig kriblen under huden. Jeg begyndte at forestille mig, at jeg boede i New York og havde det liv, som jeg altid havde ønsket mig. Min hjerne var næsten helt slået fra, så det var ret ubevidst og uden kontrol fra min bedre-vidende halvdel, at jeg fik formet en fremtid, og lidt efter faldt jeg i søvn, og det blev til en drøm, der så alligevel virkede ægte. Den så ikke ud af meget, og den vil nok heller ikke lyde som det helt store, men da jeg vågnede i morges og kom i tanke om alle de tanker og selve drømmen, blev jeg glad.
Jeg boede i New York, ret cliché men whatever. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det uden at lyde vildt dum, men jeg havde fået tatoveret hele min højre arm. Fra skuldrene og ned til håndleddet. Jeg har faktisk tænkt længe over at få lavet tatoveringer i sort og hvid. Jeg synes, at det er pænt. "Du vil fortryde det, når du bliver ældre." - "Det vil kan gå hen og blive besværligt mht. fordomme, jobs osv." Jeg er ret ligeglade med fordomme og for det andet bevæger vi os i en retning, hvor der skal mere til for at skræmme, forbløffe eller noget andet, så en tatovering eller to ville ikke skræmme så mange. Heldigvis. Hvis jeg en dag står i den situation, hvor jeg ikke kan få det ønskede job, fordi de ikke vil ansætte en med tatoveringer, så er det bare synd. Vi bevæger os ikke fremad (om det så er godt eller dårligt) ved at være som flertallet. Så vil vi stadig stå det samme sted om 50 år, for alle retter ind og der er ingen problemer, og jeg vil langt hellere bevæge mig frem og prøve noget nyt - udforske og opleve - end at være og gøre det samme hele livet, fordi det vel er ok. Når, men jeg boede altså i denne her lille lejlighed, som så alligevel ikke føltes så lille, fordi jeg havde fået proppet så meget personlighed og indhold ind i. Den var hyggelig og varm og med en masse spændende ting, som understregede mig. Jeg ved det lyder vildt crazy, men jeg havde vist adopteret et barn og selv fået et. (Ja, vi er ret langt fremme, tror jeg.) (Ditte & Casper:) Vincent & Noah. Vincent var adopteret og var mørk. Han var et vildt kært barn, der altid var glad. Og så var der Noah, som ikke var adopteret, og som var lidt over et halvt år yngre end Vincent. Af en eller anden grund boede jeg alene med dem, og i drømmen var de 7-8 år. Selvom jeg boede alene med dem, var det som om, at jeg var gladest sådan. Det virkede virkelig ikke som om, at vi var en familie, selvom vi passede på hinanden og holdt af hinanden, men mere.. som om vi var tre bedstevenner, der tog ud og så baseball sammen, spillede spil mod hinanden, besøgte mine venner og alt muligt. Jeg sørgede for, at de lærte at se udenfor de rammer, der hurtigt blev sat af visse mennesker, og jeg var vildt glad. Mon det hele ender sådan?
Årh, jeg ved virkelig ikke, hvad det hele er for noget. Lol.
mandag den 24. oktober 2011
Mirrors
I morges stod jeg tidligt op sammen med min familie, der skulle afsted til skole og arbejde. Det var mørkt udenfor, og det gik op for mig, at julen nærmer sig. Der er stadig lidt tid endnu, men de mørke morgener med morgenradio, stearinlys og te får mig til at glæde mig helt utrolig meget.
Lidt sjusket i tøjet med vildt hår og ingen make-up stod jeg på bussen mod Frederikssund station. Bussen var fyldt op med unge lidt ældre end mig, - på vej til deres gymnasium. Der var sket et trafikuheld, så vi holdt stille i lang tid. Jeg stod op, prøvede at stå med ryggen til så mange af de unge som muligt, for jeg vidste, at jeg lignede et lig, selvom jeg før havde været ligeglad. Jeg kom til at tænke på næste år, når det ville blive min tur. Christianshavns Gymnasium. Jeg glæder mig utrolig meget. Omkring en time med tog frem og tilbage, men det er spændende. Jeg skal rent faktisk gå i skole i København. Mig, Nanna Drews, hvor det vildeste indtil videre har været en privatskole med 200 elever (og så selvfølgelig Askov Efterskole). Jeg glæder mig til at komme til et sted, hvor ingen kender mig (igen..). Jeg har lært meget om mig selv den sidste tid, og hver gang jeg starter op et nyt sted, kan jeg starte op som den Nanna, jeg er lige på det tidspunkt. Det lyder underligt, og selvfølgelig vil jeg have nogen éns træk og meninger gennem hele livet, men jeg kan mærke, at min stil og mine meninger virkelig er blevet rusket lidt rundt på grund af alle de nye indtryk og mennesker, som jeg har mødt.
Hvordan kan man vide, hvem man helt præcist er? "Bare vær dig selv." - Men hvordan er man det? Jeg ved da godt nogenlunde, hvordan jeg er.. men jeg er mange ting, og det kan til tider være ret forvirrende, og hvad nu hvis det er lige så forvirrende for andre, som det er for mig? Og hvordan vil jeg udtrykke mig selv og mine meninger? Der er mange ting, som jeg tænker over lige for tiden, men jeg kan også mærke, at brikkerne stille og roligt falder på plads. Hvor jeg før havde ingenting, har jeg nu lidt at bygge med, og så må vi se, hvad jeg kan udrette med det. Kære alle, undskyld hvis jeg forvirrer jer, og måske opfatter I dette forskelligt, men det er kun godt. I opfatter det vel, som I selv kan sætte jer ind i det.
Forresten så må I ikke tro, at jeg ikke er glad for min efterskole (jeg elsker det virkelig!!), men jeg glæder mig virkelig også bare til at være ung i København og møde en masse nye spændende mennesker, som måske hjælper mig på vej til at forme 'mig'. Jeg håber, at I forstår - kys.
Lidt sjusket i tøjet med vildt hår og ingen make-up stod jeg på bussen mod Frederikssund station. Bussen var fyldt op med unge lidt ældre end mig, - på vej til deres gymnasium. Der var sket et trafikuheld, så vi holdt stille i lang tid. Jeg stod op, prøvede at stå med ryggen til så mange af de unge som muligt, for jeg vidste, at jeg lignede et lig, selvom jeg før havde været ligeglad. Jeg kom til at tænke på næste år, når det ville blive min tur. Christianshavns Gymnasium. Jeg glæder mig utrolig meget. Omkring en time med tog frem og tilbage, men det er spændende. Jeg skal rent faktisk gå i skole i København. Mig, Nanna Drews, hvor det vildeste indtil videre har været en privatskole med 200 elever (og så selvfølgelig Askov Efterskole). Jeg glæder mig til at komme til et sted, hvor ingen kender mig (igen..). Jeg har lært meget om mig selv den sidste tid, og hver gang jeg starter op et nyt sted, kan jeg starte op som den Nanna, jeg er lige på det tidspunkt. Det lyder underligt, og selvfølgelig vil jeg have nogen éns træk og meninger gennem hele livet, men jeg kan mærke, at min stil og mine meninger virkelig er blevet rusket lidt rundt på grund af alle de nye indtryk og mennesker, som jeg har mødt.
Hvordan kan man vide, hvem man helt præcist er? "Bare vær dig selv." - Men hvordan er man det? Jeg ved da godt nogenlunde, hvordan jeg er.. men jeg er mange ting, og det kan til tider være ret forvirrende, og hvad nu hvis det er lige så forvirrende for andre, som det er for mig? Og hvordan vil jeg udtrykke mig selv og mine meninger? Der er mange ting, som jeg tænker over lige for tiden, men jeg kan også mærke, at brikkerne stille og roligt falder på plads. Hvor jeg før havde ingenting, har jeg nu lidt at bygge med, og så må vi se, hvad jeg kan udrette med det. Kære alle, undskyld hvis jeg forvirrer jer, og måske opfatter I dette forskelligt, men det er kun godt. I opfatter det vel, som I selv kan sætte jer ind i det.
Forresten så må I ikke tro, at jeg ikke er glad for min efterskole (jeg elsker det virkelig!!), men jeg glæder mig virkelig også bare til at være ung i København og møde en masse nye spændende mennesker, som måske hjælper mig på vej til at forme 'mig'. Jeg håber, at I forstår - kys.
Eaten By Your Lover
Jeg ligger på en madras inde i stuen og har ondt i halsen og øjne, der hele tiden løber i vand. I morgen tager jeg tilbage til Askov, for Gud.. hvor har jeg savnet det. Det er underligt at være alene, hvilket jeg har været lige siden lørdag, hvor jeg skulle bruge hele eftermiddagen og aftenen alene, hvilket jeg virkelig ikke er vant til. Før i tiden var jeg lykkelig, hvis jeg fik lov til at være alene hjemme, så jeg kunne være lige så længe oppe, som jeg ville. Men det er ret ensomt, og jeg kommer i et underligt humør.
Jeg ville gerne ligge og nørde Sims 3, men jeg kan ikke finde det, fordi min lillesøster har nakket det.
Jeg ville gerne ligge og nørde Sims 3, men jeg kan ikke finde det, fordi min lillesøster har nakket det.
lørdag den 22. oktober 2011
The day I died..
Er alene hjemme. Jeg hører en lyd, men det har jeg prøvet før. Lyden er der igen. igen. igen og igen. Jeg muter tv'et og lytter, regner med at Vic larmede. Jeg kan så høre, at det er brevsprækken og dørhåndtaget, der bliver pillet ved. Jeg dør nærmest af skræk inden i, regner med at Vic begynder at gø, så de går. Vic kommer rendende ind til mig og gemmer sig under sofaen. Lydene forsætter, og jeg ser for mig, hvordan dem ved døren går udenom og om til bagdøren. Jeg sidder med fronten mod tv'et med et giant vindue ved siden af, jeg tør ikke kigge. HJÆLP.
onsdag den 19. oktober 2011
Living
much of society seems to think there is a 'right' way to live life. a formula. finish school, go to university, climb the career ladder, get married, settle, buy a house, have children, have granddchildren, retire, die. it's strange that something so outdated is so widely spread. i was told i would never become a photographer if i didn't finish school. people my own age sometimes ask, why are you acting like an adult when you're so young? shouldn't you be out partying and actually being a teenager? because there is a right way to be the age you are! well i guess i am a rebel by not being rebellious then. isn't it all ridiculous? sometimes i think about this and ache to be brave and push aside my fear. and so i'm going to be loud about what i'm passionate about, even if i'm not supported.
- Nirrimi, www.weliveyoung.blogspot.com
"Hvad vil I gerne læse om?"
Nu er jeg endnu engang faldet over et indlæg, der hedder: "Hvad vil I gerne læse om?"
Det her er nok bare min mening, men har man ikke en blog, for at skrive om noget, som man interesserer sig for. Noget, som man synes er hyggeligt at dele med andre og sådan. Om det så er en modeblog, en blog med billeder, som man selv har taget eller noget andet, som man har gang i. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er rart at have læsere, men man får vel læsere efter, hvad man skriver om. Hvis man skriver om heste og tager billeder af sin hest og sådan, er det klart at man nok får sig et par hesteinteresserede læsere, men at er det ikke lidt upersonligt at tilpasse sin blog efter, hvad andre synes, så man kan få flere hængtet på bloggen? Jeg kom bare lige til at tænke på det, men selvfølgelig.. det er nok bare min mening. OG! Jeg skriver det ikke for at få andre blogs ned, for jeg følger da et par stykker, der tilpasser sig ret meget efter læserne, men jeg kommer nok aldrig rigtig til det. Hvis nu jeg løber tør for idéer en dag, så er det vel okay at komme med idéer, men.. ja, okay. NOK SNAK.
Det her er nok bare min mening, men har man ikke en blog, for at skrive om noget, som man interesserer sig for. Noget, som man synes er hyggeligt at dele med andre og sådan. Om det så er en modeblog, en blog med billeder, som man selv har taget eller noget andet, som man har gang i. Jeg ved godt, at det selvfølgelig er rart at have læsere, men man får vel læsere efter, hvad man skriver om. Hvis man skriver om heste og tager billeder af sin hest og sådan, er det klart at man nok får sig et par hesteinteresserede læsere, men at er det ikke lidt upersonligt at tilpasse sin blog efter, hvad andre synes, så man kan få flere hængtet på bloggen? Jeg kom bare lige til at tænke på det, men selvfølgelig.. det er nok bare min mening. OG! Jeg skriver det ikke for at få andre blogs ned, for jeg følger da et par stykker, der tilpasser sig ret meget efter læserne, men jeg kommer nok aldrig rigtig til det. Hvis nu jeg løber tør for idéer en dag, så er det vel okay at komme med idéer, men.. ja, okay. NOK SNAK.
Kender du et barn, som har mistet?
Bog af Jonathan Løw, alle burde læse den.
"Du kan ikke forhindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved, men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår."
tirsdag den 18. oktober 2011
En tog i S-toget
Mennesker omkring mig med regnjakker og fugtigt hår. Salsamusik vækker opmærksomhed, og bagefter bliver blikkene vendt mod ruderne igen, og mobilen bliver gravet frem - musikken dør.
"Vanløse." Hvorfor lige det navn? Er de uden vand? Eller skal der sættes et e på Van, så det bliver Vaneløse? Mennesker uden vaner. - "Flintholm." - Men er det så godt ikke at have nogen vaner?
En dyb buldren fra skinnerne vækker alle de småslumrende, der i et kort øjeblik troede, at verden ville gå under. "P Bangs Vej." Billekontrolløren kommer rundt, og jeg får lidt ondt af de stakler uden billet, for det kunne have været mig - der var den heldige ejer af en gemt 24-timers billet, der pludselig ikke duede - selvom jeg ikke var prof. uden-billet-rider og kun havde kørt uden billet en gang før. - Med tømmermænd fra Espergærde til Helsingør, lugtende af røg, øl og bacon. "Langgade." "Valby." 3 stop til at toget ankommer på København H. 3 stop til gensynsglæde. Til Camilla. Klokken er 09:55, men jeg er frisk og klar til at se min bedsteveninde, som jeg sidst så i sommers, lige efter jeg var flyttet fra Fyn til Sjælland.
Vejret er gråt og kedeligt, men det er en god dag, så vær glad og nyd livet.
Kram.
"Vanløse." Hvorfor lige det navn? Er de uden vand? Eller skal der sættes et e på Van, så det bliver Vaneløse? Mennesker uden vaner. - "Flintholm." - Men er det så godt ikke at have nogen vaner?
En dyb buldren fra skinnerne vækker alle de småslumrende, der i et kort øjeblik troede, at verden ville gå under. "P Bangs Vej." Billekontrolløren kommer rundt, og jeg får lidt ondt af de stakler uden billet, for det kunne have været mig - der var den heldige ejer af en gemt 24-timers billet, der pludselig ikke duede - selvom jeg ikke var prof. uden-billet-rider og kun havde kørt uden billet en gang før. - Med tømmermænd fra Espergærde til Helsingør, lugtende af røg, øl og bacon. "Langgade." "Valby." 3 stop til at toget ankommer på København H. 3 stop til gensynsglæde. Til Camilla. Klokken er 09:55, men jeg er frisk og klar til at se min bedsteveninde, som jeg sidst så i sommers, lige efter jeg var flyttet fra Fyn til Sjælland.
Vejret er gråt og kedeligt, men det er en god dag, så vær glad og nyd livet.
Kram.
mandag den 17. oktober 2011
Mathias Eis Schultz
I burde virkelig tjekke denne blog ud. Mathias tager helt fantastiske billeder!
LINK: http://mathiaseisschultz.blogspot.com/
LINK: http://mathiaseisschultz.blogspot.com/
Abonner på:
Kommentarer (Atom)