---
fredag den 30. december 2011
New Day - Kanye West
And I’ll never let my son have an ego
He’ll be nice to everyone, wherever we go
I mean, I might even make ‘em be Republican
So everybody know he love white people
And I’ll never let ‘em leave his college girlfriend
And get caught up with the groupies in the whirlwind
And I’ll never let ‘em ever hit the telethon
I mean even if people dyin’ and the world ends
See, I just want ‘im to have an easy life, not like Yeezy life
Just want ‘im to be someone people like
Don’t want ‘im to be hated, all the time judged
Don’t be like your daddy that would never budge
And I’ll never let ‘im ever hit a strip club
I learned the hard way, that ain’t the place to get love
And I’ll never let his mom move to L.A.
Knowin’ she couldn’t take the pressure, now we all pray
Sorry junior, I already ruined ya
‘Cause you ain’t even alive, paparazzi pursuin’ ya
Sins of a father make yo’ life ten times harder
I just wanna take ya to a barber
Bondin’ on charters, all the shit that I never did
Teach ya good values, so you cherish it
Took me 26 years to find my path
My only job is cuttin’ the time in half
So at 13 we’ll have our first drink together
Black bar mitzvahs, mazel tov, mogul talk
Look a man dead in his eyes
So he know you talk truth when you speak it, give your word, keep it
And if the day comes I only see him on the weekend
I just pray we was in love on the night that we conceived him
Promise to never leave him even if his mama tweakin’
Cause my dad left me and I promise never repeat him
torsdag den 29. december 2011
tirsdag den 27. december 2011
søndag den 25. december 2011
søndag den 18. december 2011
søndag den 11. december 2011
torsdag den 8. december 2011
onsdag den 7. december 2011
torsdag den 1. december 2011
onsdag den 30. november 2011
Glædelig 1. december! (snart..)
Det er rart at komme ind på et værelse, hvor der ligger en pakke Toffifee fra éns roomie sammen med en lille, sød note: "Til den sødeste roomie, blablahh.. 1. december (hjerte!!)." ÅRHHHH! Sofie, du er skøn. Simpelthen! Heldigvis havde jeg sat en note på hendes opslagstavle før i dag, og så sponsorerede den anden Sofie noget chokolade, så hun fik lidt igen. Det er ægte love.
Glædelig 1. december om ikke så længe..
Glædelig 1. december om ikke så længe..
Hvad skal du på kursus i?
Mor: "Vi skal være alene hjemme i morgen, for mormor skal vist på kursus."
Dreng: "Ligesom dig?"
Mor: "Ja, jeg var på kursus i går, og så er det mormors tur i morgen."
Dreng: "Først dig, så mormor og så mig selvs tur."
Mor: "Ja! Hvad skal du så på kursus i?"
Dreng: "Lynet McQueen!"
Dreng: "Ligesom dig?"
Mor: "Ja, jeg var på kursus i går, og så er det mormors tur i morgen."
Dreng: "Først dig, så mormor og så mig selvs tur."
Mor: "Ja! Hvad skal du så på kursus i?"
Dreng: "Lynet McQueen!"
Sagt og glemt
De siger alle "fantastisk"
.. og går videre.
Det er sagt og glemt.
og mens vi går og tænker på arbejde, tv3 og nye vintersko,
bliver der sagt et undskyld i ny og næ.
Det er sagt, men ment?
Vi tumler rundt i den her verden,
mener og synes,
støtter og fornærmer.
Undskyld.
Det er sagt og glemt..
Vi skøjter frem og tilbage,
bliver en del af hverdagen.
Sårer og såres.
Undskyld..
Der gennemtænkes ikke,
det er ikke på mode.
Så jeg undskylder vel bare,
hvis det går galt.
Undskyld..
Det er sagt og glemt.
.. og går videre.
Det er sagt og glemt.
og mens vi går og tænker på arbejde, tv3 og nye vintersko,
bliver der sagt et undskyld i ny og næ.
Det er sagt, men ment?
Vi tumler rundt i den her verden,
mener og synes,
støtter og fornærmer.
Undskyld.
Det er sagt og glemt..
Vi skøjter frem og tilbage,
bliver en del af hverdagen.
Sårer og såres.
Undskyld..
Der gennemtænkes ikke,
det er ikke på mode.
Så jeg undskylder vel bare,
hvis det går galt.
Undskyld..
Det er sagt og glemt.
tirsdag den 22. november 2011
søndag den 20. november 2011
onsdag den 16. november 2011
tirsdag den 8. november 2011
Thomas Buttenschön
"Det sku' da Thomas."
.. der lige har været ude og spille på min efterskole. Kær fyr.
mandag den 24. oktober 2011
Hej Drøm.
I går lå jeg længe i min seng og vendte og drejede mig, mens jeg ventede på, at jeg ville falde i søvn. Jeg kunne ikke overskue at ligge der i mørket, helt vågen, med en ubehagelig kriblen under huden. Jeg begyndte at forestille mig, at jeg boede i New York og havde det liv, som jeg altid havde ønsket mig. Min hjerne var næsten helt slået fra, så det var ret ubevidst og uden kontrol fra min bedre-vidende halvdel, at jeg fik formet en fremtid, og lidt efter faldt jeg i søvn, og det blev til en drøm, der så alligevel virkede ægte. Den så ikke ud af meget, og den vil nok heller ikke lyde som det helt store, men da jeg vågnede i morges og kom i tanke om alle de tanker og selve drømmen, blev jeg glad.
Jeg boede i New York, ret cliché men whatever. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det uden at lyde vildt dum, men jeg havde fået tatoveret hele min højre arm. Fra skuldrene og ned til håndleddet. Jeg har faktisk tænkt længe over at få lavet tatoveringer i sort og hvid. Jeg synes, at det er pænt. "Du vil fortryde det, når du bliver ældre." - "Det vil kan gå hen og blive besværligt mht. fordomme, jobs osv." Jeg er ret ligeglade med fordomme og for det andet bevæger vi os i en retning, hvor der skal mere til for at skræmme, forbløffe eller noget andet, så en tatovering eller to ville ikke skræmme så mange. Heldigvis. Hvis jeg en dag står i den situation, hvor jeg ikke kan få det ønskede job, fordi de ikke vil ansætte en med tatoveringer, så er det bare synd. Vi bevæger os ikke fremad (om det så er godt eller dårligt) ved at være som flertallet. Så vil vi stadig stå det samme sted om 50 år, for alle retter ind og der er ingen problemer, og jeg vil langt hellere bevæge mig frem og prøve noget nyt - udforske og opleve - end at være og gøre det samme hele livet, fordi det vel er ok. Når, men jeg boede altså i denne her lille lejlighed, som så alligevel ikke føltes så lille, fordi jeg havde fået proppet så meget personlighed og indhold ind i. Den var hyggelig og varm og med en masse spændende ting, som understregede mig. Jeg ved det lyder vildt crazy, men jeg havde vist adopteret et barn og selv fået et. (Ja, vi er ret langt fremme, tror jeg.) (Ditte & Casper:) Vincent & Noah. Vincent var adopteret og var mørk. Han var et vildt kært barn, der altid var glad. Og så var der Noah, som ikke var adopteret, og som var lidt over et halvt år yngre end Vincent. Af en eller anden grund boede jeg alene med dem, og i drømmen var de 7-8 år. Selvom jeg boede alene med dem, var det som om, at jeg var gladest sådan. Det virkede virkelig ikke som om, at vi var en familie, selvom vi passede på hinanden og holdt af hinanden, men mere.. som om vi var tre bedstevenner, der tog ud og så baseball sammen, spillede spil mod hinanden, besøgte mine venner og alt muligt. Jeg sørgede for, at de lærte at se udenfor de rammer, der hurtigt blev sat af visse mennesker, og jeg var vildt glad. Mon det hele ender sådan?
Årh, jeg ved virkelig ikke, hvad det hele er for noget. Lol.
Jeg boede i New York, ret cliché men whatever. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det uden at lyde vildt dum, men jeg havde fået tatoveret hele min højre arm. Fra skuldrene og ned til håndleddet. Jeg har faktisk tænkt længe over at få lavet tatoveringer i sort og hvid. Jeg synes, at det er pænt. "Du vil fortryde det, når du bliver ældre." - "Det vil kan gå hen og blive besværligt mht. fordomme, jobs osv." Jeg er ret ligeglade med fordomme og for det andet bevæger vi os i en retning, hvor der skal mere til for at skræmme, forbløffe eller noget andet, så en tatovering eller to ville ikke skræmme så mange. Heldigvis. Hvis jeg en dag står i den situation, hvor jeg ikke kan få det ønskede job, fordi de ikke vil ansætte en med tatoveringer, så er det bare synd. Vi bevæger os ikke fremad (om det så er godt eller dårligt) ved at være som flertallet. Så vil vi stadig stå det samme sted om 50 år, for alle retter ind og der er ingen problemer, og jeg vil langt hellere bevæge mig frem og prøve noget nyt - udforske og opleve - end at være og gøre det samme hele livet, fordi det vel er ok. Når, men jeg boede altså i denne her lille lejlighed, som så alligevel ikke føltes så lille, fordi jeg havde fået proppet så meget personlighed og indhold ind i. Den var hyggelig og varm og med en masse spændende ting, som understregede mig. Jeg ved det lyder vildt crazy, men jeg havde vist adopteret et barn og selv fået et. (Ja, vi er ret langt fremme, tror jeg.) (Ditte & Casper:) Vincent & Noah. Vincent var adopteret og var mørk. Han var et vildt kært barn, der altid var glad. Og så var der Noah, som ikke var adopteret, og som var lidt over et halvt år yngre end Vincent. Af en eller anden grund boede jeg alene med dem, og i drømmen var de 7-8 år. Selvom jeg boede alene med dem, var det som om, at jeg var gladest sådan. Det virkede virkelig ikke som om, at vi var en familie, selvom vi passede på hinanden og holdt af hinanden, men mere.. som om vi var tre bedstevenner, der tog ud og så baseball sammen, spillede spil mod hinanden, besøgte mine venner og alt muligt. Jeg sørgede for, at de lærte at se udenfor de rammer, der hurtigt blev sat af visse mennesker, og jeg var vildt glad. Mon det hele ender sådan?
Årh, jeg ved virkelig ikke, hvad det hele er for noget. Lol.
Mirrors
I morges stod jeg tidligt op sammen med min familie, der skulle afsted til skole og arbejde. Det var mørkt udenfor, og det gik op for mig, at julen nærmer sig. Der er stadig lidt tid endnu, men de mørke morgener med morgenradio, stearinlys og te får mig til at glæde mig helt utrolig meget.
Lidt sjusket i tøjet med vildt hår og ingen make-up stod jeg på bussen mod Frederikssund station. Bussen var fyldt op med unge lidt ældre end mig, - på vej til deres gymnasium. Der var sket et trafikuheld, så vi holdt stille i lang tid. Jeg stod op, prøvede at stå med ryggen til så mange af de unge som muligt, for jeg vidste, at jeg lignede et lig, selvom jeg før havde været ligeglad. Jeg kom til at tænke på næste år, når det ville blive min tur. Christianshavns Gymnasium. Jeg glæder mig utrolig meget. Omkring en time med tog frem og tilbage, men det er spændende. Jeg skal rent faktisk gå i skole i København. Mig, Nanna Drews, hvor det vildeste indtil videre har været en privatskole med 200 elever (og så selvfølgelig Askov Efterskole). Jeg glæder mig til at komme til et sted, hvor ingen kender mig (igen..). Jeg har lært meget om mig selv den sidste tid, og hver gang jeg starter op et nyt sted, kan jeg starte op som den Nanna, jeg er lige på det tidspunkt. Det lyder underligt, og selvfølgelig vil jeg have nogen éns træk og meninger gennem hele livet, men jeg kan mærke, at min stil og mine meninger virkelig er blevet rusket lidt rundt på grund af alle de nye indtryk og mennesker, som jeg har mødt.
Hvordan kan man vide, hvem man helt præcist er? "Bare vær dig selv." - Men hvordan er man det? Jeg ved da godt nogenlunde, hvordan jeg er.. men jeg er mange ting, og det kan til tider være ret forvirrende, og hvad nu hvis det er lige så forvirrende for andre, som det er for mig? Og hvordan vil jeg udtrykke mig selv og mine meninger? Der er mange ting, som jeg tænker over lige for tiden, men jeg kan også mærke, at brikkerne stille og roligt falder på plads. Hvor jeg før havde ingenting, har jeg nu lidt at bygge med, og så må vi se, hvad jeg kan udrette med det. Kære alle, undskyld hvis jeg forvirrer jer, og måske opfatter I dette forskelligt, men det er kun godt. I opfatter det vel, som I selv kan sætte jer ind i det.
Forresten så må I ikke tro, at jeg ikke er glad for min efterskole (jeg elsker det virkelig!!), men jeg glæder mig virkelig også bare til at være ung i København og møde en masse nye spændende mennesker, som måske hjælper mig på vej til at forme 'mig'. Jeg håber, at I forstår - kys.
Lidt sjusket i tøjet med vildt hår og ingen make-up stod jeg på bussen mod Frederikssund station. Bussen var fyldt op med unge lidt ældre end mig, - på vej til deres gymnasium. Der var sket et trafikuheld, så vi holdt stille i lang tid. Jeg stod op, prøvede at stå med ryggen til så mange af de unge som muligt, for jeg vidste, at jeg lignede et lig, selvom jeg før havde været ligeglad. Jeg kom til at tænke på næste år, når det ville blive min tur. Christianshavns Gymnasium. Jeg glæder mig utrolig meget. Omkring en time med tog frem og tilbage, men det er spændende. Jeg skal rent faktisk gå i skole i København. Mig, Nanna Drews, hvor det vildeste indtil videre har været en privatskole med 200 elever (og så selvfølgelig Askov Efterskole). Jeg glæder mig til at komme til et sted, hvor ingen kender mig (igen..). Jeg har lært meget om mig selv den sidste tid, og hver gang jeg starter op et nyt sted, kan jeg starte op som den Nanna, jeg er lige på det tidspunkt. Det lyder underligt, og selvfølgelig vil jeg have nogen éns træk og meninger gennem hele livet, men jeg kan mærke, at min stil og mine meninger virkelig er blevet rusket lidt rundt på grund af alle de nye indtryk og mennesker, som jeg har mødt.
Hvordan kan man vide, hvem man helt præcist er? "Bare vær dig selv." - Men hvordan er man det? Jeg ved da godt nogenlunde, hvordan jeg er.. men jeg er mange ting, og det kan til tider være ret forvirrende, og hvad nu hvis det er lige så forvirrende for andre, som det er for mig? Og hvordan vil jeg udtrykke mig selv og mine meninger? Der er mange ting, som jeg tænker over lige for tiden, men jeg kan også mærke, at brikkerne stille og roligt falder på plads. Hvor jeg før havde ingenting, har jeg nu lidt at bygge med, og så må vi se, hvad jeg kan udrette med det. Kære alle, undskyld hvis jeg forvirrer jer, og måske opfatter I dette forskelligt, men det er kun godt. I opfatter det vel, som I selv kan sætte jer ind i det.
Forresten så må I ikke tro, at jeg ikke er glad for min efterskole (jeg elsker det virkelig!!), men jeg glæder mig virkelig også bare til at være ung i København og møde en masse nye spændende mennesker, som måske hjælper mig på vej til at forme 'mig'. Jeg håber, at I forstår - kys.
Eaten By Your Lover
Jeg ligger på en madras inde i stuen og har ondt i halsen og øjne, der hele tiden løber i vand. I morgen tager jeg tilbage til Askov, for Gud.. hvor har jeg savnet det. Det er underligt at være alene, hvilket jeg har været lige siden lørdag, hvor jeg skulle bruge hele eftermiddagen og aftenen alene, hvilket jeg virkelig ikke er vant til. Før i tiden var jeg lykkelig, hvis jeg fik lov til at være alene hjemme, så jeg kunne være lige så længe oppe, som jeg ville. Men det er ret ensomt, og jeg kommer i et underligt humør.
Jeg ville gerne ligge og nørde Sims 3, men jeg kan ikke finde det, fordi min lillesøster har nakket det.
Jeg ville gerne ligge og nørde Sims 3, men jeg kan ikke finde det, fordi min lillesøster har nakket det.
Abonner på:
Kommentarer (Atom)